;

28. maj 2013

ABOUT A COUPLE

 photo IMG_5351_zpsd57db59c.jpg photo Runemusen_zpsa2fcb1eb.jpg
Velkommen til vores lille bobbel! Vi er et ungt kærestepar som til sommer har taget det skridt at flytte sammen. På bloggen vil vi dele vores tanker i forbindelse med dette, samt vores interesser krydret med personlige tekster og billeder...

OM RUNE
Til jer læsere af bloggen, kommer jeg nu med mit aller første indlæg nogensinde, i blogverdenen. Jeg hedder Rune og jeg kommer fra en lille by i vestjylland. Jeg er opvokset i selve byen, men en skilsmisse gjorde at vi flyttede til en nærliggende gård, med min mors nye mand. Ja, et meget flot og idyllisk sted som I nok skal få billeder af! Lige nu går jeg på HF, hvor jeg er i gang med mit første år. Men planer er der jo nok af, og min store drøm er stereotypt nok at komme til København, og læse en professions-bachelor inden for ernæring og sundhed, men det vil tiden jo vise.. Personligt er mine interesser meget inden for mode og alt der omhandler sundhed, træning, madvaner, og min krop. Håber I kommer til at kunne li' mine indlæg, og at i vil finde dem interessante..

OM ANNE
Ligesom Rune kommer jeg også fra det vestjyske. Mit navn er Anne, jeg er 17 år og er i gang med at afslutte 2.g på det lokale gymnasium. Jeg går på den samfundsvidenskabelige linje - men virkeligheden er, at min fremtidige uddannelse ikke nødvendigvis skal være noget i den retning. Jeg kan få meget tid til at gå med at læse og få inspiration gennem blogs, og disse omhandler sædvanligvis mad, mode, indretning eller fotografi - nogle interesser, som jeg gerne bruger tid på når jeg ikke går i skole eller arbejder. Jeg elsker at rejse og opleve andre kulturer, og har tilbragt 2 år i Kina med min familie. Det næste store kapitel i mit liv bliver at flytte sammen med Rune til sommer - noget jeg virkelig ser frem til, og som jeg glæder mig til at dele mine hverdagsoplevelser omkring på bloggen! :-)